Opskrift på stegt spidskålVi elsker spidskål i alle afskygninger. En af vores favoritter er pandestegt spidskål med parmesan og timian. Spidskål på panden er nemt og lækkert, og du kan servere det som tilbehør til alt fra kød til fjerkræ eller fisk.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Samlet tid 35 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
1spidskål
Salt
Peber
3spskolivenolie, eller rapsolie
150gsmør
100gparmesan
1spskfrisk timian
Sådan gør du
Start med at forberede spidskålen. Fjern de yderste blade skær det derefter i halve.
Skyl dem under den kolde hane og lad dem dryppe af. Når de er dryppet af krydres skærefladen med salt og peber efter smag.
På en stor pande varmes 50 g smør op sammen med olivenolien op til middelhøj varme.
Når smørret er bruset af kommes de halve spidskål på panden med skærefladen ned. Tilbered dem i ca. 5 minutter, eller til de har fået en god karamelliseret farve, dog uden at være brændte.
Når man er tilfreds med farven vendes de halve spidskål med skæresiden opad, og der skrues ned til middel varme. Drys parmesanost og fordel resten af smørret og timian ud over skærefladen og dæk det hele med folie.
Tilbered nu de halve spidskål under folien til de blevet møre, det tager cirka 20-25 minutter.
Når de halve spidskål er møre tages folien af, og og de er klar til servering.