Opskrift på pastasalat med kylling og baconNem og lækker frokost eller aftensmad til en varm sommerdag. Vi elsker at tage pastasalat med på udflugt, og her er den med kylling og et måltid i sig selv. Den er også dejlig at have med på madpakken, så husk endelig at gemme resterne. Du kan bruge andre grøntsager, og vælge dem du bedst kan lide.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 35 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
500gpasta penne
450gkyllingefilet, tilberedt, for eksempel stegt
200gbacon, i tern
1rød peberfrugt
½agurk
½rødløg
200gfine ærter
100gmajs
200gtomater
Dressing:
1,5dlmayonnaise
1,5dlcreme fraiche
3spskrød pesto
1spsktørret oregano
1tsksalt
Peber
Sådan gør du
I en stor gryde bringes rigeligt med velsaltet vand i kog. Pastaen koges efter anvisninger på posen. Når pastaen er færdig, hældes den i et dørslag og skylles i koldt vand, så den køler hurtigere ned. - Det er vigtigt at pastaen er kølet helt ned inden den blandes med resten af ingredienserne. Det kan derfor godt betale sig at koge den i forvejen.
I en anden mindre gryde bringes vand i kog, kom de frosne ærter i og giv dem et hurtigt opkog, hæld vandet fra og lad dem køle ned.
I mens pastaen og ærterne koges, ristes baconen sprød på en pande. Hæld fedet fra og lad baconen køle ned.
Alle ingredienserne til dressingen blandes grundigt sammen i en lille skål og stilles til siden.
Peberfrugt, tomater, agurk og rødløg skæres i små tern og kommes i en stor skål.
Skær de tilberedte kyllingefilter i passende mundrette bider og kom i skålen.
Kom derefter den afkølede bacon i skålen sammen med majs og ærter.
Hæld til sidst de afkølede pasta penne i skålen sammen med dressingen og vend det helt grundigt rundt. Smag pastasalaten til, og server den med det samme eller sæt den i køleskabet til senere.