Opskrift på grønkålssalat med mormordressingSprød vintersalat med rå grønkål, æbletern og tranebær samt en sød/syrlig mormordressing med fløde. Server salaten som tilbehør til aftensmaden eller som et friskt pust til julemiddagen eller andestegen til Mortensaften.
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 0 minuttermin
Samlet tid 20 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
150ggrønkål
2æbler
50gtranebær
Dressing:
½citron
1spsksukker
1dlpiskefløde
Salt
Peber
Sådan gør du
Start med at lave dressingen. Opløs sukkeret i citronsaften i et glas eller bøtte med låg. Tilsæt herefter fløde samt salt og peber, og sæt låget på og ryst dressingen godt.
Smag dressingen til med citronsaft, salt og peber, og sæt den på køl mens du laver resten. Når den står på køl, vil den tykne lidt.
Vask grønkålen og del den i mundrette stykker. kram kålstykkerne lidt mellem fingrene, så strukturen nedbrydes lidt og det bliver nemmere at spise.
Skær æblerne i tern.
Vend grønkålen i dressingen. Anret kålen med dressing på på et fad, og fordel æbletern og tranebær på toppen.