Opskrift på portvinsglaceSkal der et lækkert stykke oksekød på bordet til nytår? Så er det oplagt at servere portvinsglace, som en sauce der kan binde hele måltidet sammen. Portvinsglace er en kraftig reduceret sauce, der er monteret med smør, så du får en tyk og blank glace.
Skalotteløgene pilles og hakkes fint. Hvidløget pilles og hakkes fint.
I en gryde smeltes 20 gram smør, Tilsæt hakket skalotteløg samt hvidløg og rosmarin. Svits det ved lav varme til løgene bliver klare.
Tilsæt derefter balsamicoeddike samt portvin. Kog det ind ved middelvarme til det er reduceret til ca. 1,5 dl.
Derefter tilsættes oksefond, og det koges igen ind til der er ca. 1,5 dl tilbage. - Hvis du bruger en bouillonterning, så kan du komme den direkte i sammen med portvinen. Så sparer du på noget tid på reduceringen, eftersom fonden ikke skal koges ned.
Hæld glacen igennem en si over i en lille skål. Kom den tilbage i gryden. Indholdet i sien kasseres.
Tag 60 gram smør ud af køleskabet. Skær det i små tern. Glacen bringes i kog og det kolde smør piskes nu i lidt ad gangen indtil glacen bliver tyk og blank.
Når alt smørret er pisket i smages glacen til med salt og peber.
Hæld glacen i en forvarmet skål eller kande og server den straks.