Opskrift på varme hvederHvedeknopper til at spise aftenen før store bededag. Det er en dansk tradition at vi spiser varme hveder, og du kan nemt lave dem hjemmebagte. De smager fantastisk, og familien vil med garanti sætte pris på lune hveder med koldt smør.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Hævetid 1 timet25 minuttermin
Samlet tid 2 timert
Antal 15hvedeknopper
Ingredienser
50ggær
3dlmælk
125gsmør
1æg
1tsksalt
1tsksukker
2tskkardemomme
600ghvedemel
Sådan gør du
Lun mælken lidt i mikroovnen til den er lillefingervarm, og rør gæren ud i mælken. Smelt i mens smør i mikroovnen.
50 g gær, 3 dl mælk, 125 g smør
Herefter tilsættes salt, sukker, kardemomme og smør til mælken og det hele røres sammen.
1 tsk salt, 1 tsk sukker, 2 tsk kardemomme
Kom herefter et sammenpisket æg i, og rør det hele sammen på røremaskinen i mens melet tilsættes lidt af gangen. Når melet er rørt ind i dejen skrues hastigheden op, og dejen æltes i ca. 10 min. eller til den samler sig og slipper skålen. Herefter dækkes dejen med et viskestykke og stilles til hævning i 1 time.
1 æg, 600 g hvedemel
Form 15 lige store boller, og stil dem tæt i en smurt bradepande med høj kant på cirka 25x35 centimeter. De skal ikke røre hinanden, men have ca. 1 cm i mellem dem. Sæt bradepanden ind i en kold ovn og, sæt et fad i bunden af ovnen, og tilsæt 0,5 liter kogende vand til fadet. Lad hvederne hæve i dampen i ovnen i ca. 25 minutter. Undgå at åbne ovnen i mens de hæver, så slipper dampen ud.
Efter 25 minutter tages bradepanden med hvederne og fadet med vand ud af ovnen. Tænd så ovnen på 200 grader (alm. ovn). Når ovnen er varm, skal hvederne ind, og bages ca. 15-20 minutter midt i ovnen til de er gyldne.