Opskrift på kalveculotte sous videEn perfekt tilberedt kalveculotte lavet i sous vide er ikke spor svært. Med sous vide er du nemlig sikker på at ramme den rigtige kernetemperatur hver eneste gang. Server med en god sauce, kartofler og grønt.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 7 timert10 minuttermin
Hviletid 10 minuttermin
Samlet tid 7 timert30 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
1kgkalveculotte
Frisk timian
Salt
Peber
Sådan gør du
Sous vide-karret opvarmes til 57 grader.
Kalveculotten forberedes. Puds den på bagsiden for sener og fedt. Rids derefter fedtet på oversiden og gnid culotten ind i salt, peber samt finthakket frisk timian. Her kan også anvendes andre krydderier efter smag.
Kalveculotten kommes derefter i en vakuumpose af passende størrelse og vakuummeres, så posen er helt fri for luft. Forsejl derefter posen.
Kom nu vakuumposen med kalveculotten i det forvarmede vand og tilbered den i 6 timer. - Jeg synes at den bliver bedst ved 57 grader og 6 timer. Der er stadig en smule bid tilbage i kødet, og den er tilberedt til en flot medium rosa.
Når tiden er gået tages posen op at vandet og stilles i et fad. Grillen varmes op til høj temperatur sat op til direkte varme. - Man kan også brune kalveculotten af på en pande med smør og krydderurter, men jeg synes at grillen giver den bedste smag.
Brun nu culotten hurtigt af på alle sider på grillen. Når man er tilfreds med farven på culotten tages den af grillen, og stilles til siden.
Nu skal den trække i 10 minutter inden den skæres ud i passende skiver og serveres.