Opskrift på Côte de boeuf på grillCote de boeuf eller ribeye på ben er en fantastisk bøf at smide på grillen. Det er dejlig sommermad, og med denne opskrift kan du stege den til perfektion hver gang. Server med lidt let tilbehør fra grillen og nye kartofler med persille.
Grillen forvarmes til 125 grader sat op til indirekte varme. Denne metode er velegnet til træpillegrill, men kan også anvendes på gas- og kuglegrill. I opskriften er bøffen tilberedt på en Weber Smokefire EX6 træpille grill. - Du skal bruge et stegetermometer eller en stegesonde, så du kan holde øje med kernetemperaturen.
Bøffen tages ud af køleskabet en halv times tid inden den skal på grillen.
Bøffen krydres med salt og peber efter smag.
Placer bøffen på grillen over indirekte varme. Tilbered nu bøffen Til kernetemperaturen er ca. 27 grader, vend derefter bøffen og tilbered den yderligere til til kernetemperaturen er 55 grader.
Tag bøffen af grillen og stil den utildækket i mens grillen varmes op til højeste varme. Placer en pande i stål eller støbejern på grillen i mens den varmer op. Du skal være sikker på at panden kan tåle de høje temperaturer.
Når grillen er helt varm. Kommes en god klat smør på panden sammen med frisk rosmarin og hvidløg. Lad smørret bruse op og vend derefter hurtigt bøffen i det krydrede smør på panden. Derefter brunes bøffen hurtigt af på begge sider over direkte varme på grillen, der må gerne komme flammer, og man kan med fordel lige drøne den over i smørret et par gange undervejs, så den lige tager lidt ekstra smag.
Når bøffen er brunet af tages den af grillen, og stilles utildækket og skal nu trække 15 minutter, inden den skæres ud og serveres.
Tilberedning med direkte/indirekte varme på gasgrill:
Grillen varmes op til høj varme.
Bøffen tages ud af køleskabet en halv times tid inden den skal på grillen.
Bøffen krydres med salt og peber efter smag.
Brun nu bøffen af på begge sider i et par minutter. Bøffen kan med fordel pensles med en blanding af smeltet smør og frisk hakket timian.
Når bøffen er brunet af tages den af grillen. Stil den til siden og lad den hvile utildækket. Der skrues ned for varmen i grillen til den er ca. 170 grader sat op til indirekte varme.
Kom nu bøffen på grillen igen og tilberede den ved indirekte varme til kerne temperaturen er 56 grader. Når kerne temperaturen er nået tages bøffen af grillen og den skal nu hvile i ca. 15 minutter inden den skæres ud og serveres.