Opskrift på vegetar grøntsagsspyd på grillHer får du inspiration til lækre og sunde grillspyd med grøntsager. Du kan nemt skifte grøntsagerne ud med andre eller bruge grøntsager du har tilbage i grøntsagsskuffen og få tømt køleskabet. Grøntsagsspyddene pensles med en lækker grillmarinade med timian, der giver god smag til grøntsagerne.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 15 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 4spyd
Ingredienser
3rødløg, pillet og skåret i kvarte
1squash, skyllet og skåret i skiver
1grøn peberfrugt, renset og skåret i passende stykker
1rød peberfrugt, renset og skåret i passende stykker
1gul peberfrugt, renset og skåret i passende stykker
Træspydende kommes i et fad med vand en halv times tid før der skal grilles. Så holder de bedre til den høje varme på grillen.
Forvarm grillen til ca. 200 grader sat op til direkte varme.
I mens grillen varmer op forberedes grøntsagerne og grillmarinaden.
I en skål blandes alle ingredienserne til grillmarinaden. Pisk dem sammen og stil marinaden til siden.
Tag 2 træspyd og begynd at fylde dem med de forberedte grøntsager, grunden til at der anvendes 2 spyd er at det bliver nemmere at vende dem på grillen, og grøntsagsstykkerne drejer ikke rundt på spyddet.
Når man har har lavet spyddene klar, pensles de med marinaden. Kom derefter spydende på den forvarmede grill over direkte varme.
Nu skal spydende grilles i ca. 15 minutter, eller til grøntsagerne har fået noget farve. Husk at vende spyddene flere gange undervejs, så de bliver grillet på alle sider. - Der kan pensles med marinaden flere gange undervejs.
Når grøntsagerne er færdige, og der stadig er lidt bid i dem, er grillspydende færdige og klar til at servere med det samme.