Opskrift på indbagt farsbrødFarsbrød i butterdej lavet med hakket kalv og flæsk samt peberfrugt i farsen. Farsbrødet er indbagt i sprød butterdej og toppet med sesam. Det er skøn aftensmad som hele familien elsker. Serveres for eksempel med en grøn salat eller dampede grøntsager.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 50 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 4personer
Ingredienser
Fars:
500ghakket kalv og flæsk
2løg
1rød peberfrugt, skåret i små tern
1æg
1dlrasp
1½tsksalt
Peber, efter smag
½tskhvidløgspulver
1tskløgpulver
½tskrøget paprika
1tsktørret oregano
Yderligere:
1rullebutterdej, færdigkøbt
1æg, til pensling
2spsksesamfrø, til topping
Sådan gør du
Ovnen forvarmes til ca. 200 grader alm. ovn.
Butterdejen foldes ud og placeres på en bageplade med bagepapir, lad den gerne ligge 10 minutter ved stuetemperatur inden farsbrødet laves.
I en stor skål blandes ingredienserne til farsen sammen og røres til en sammengængende fars.
Form farsen til et farsbrød der passer i størrelsen, så butterdejen kan lukkes omkring den.
Placer farsbrødet på butterdejen og skær hjørnerne fra, så man undgår for store overlap af dejen.
Fold nu dejen op omkring farsbrødet, så det slutter tæt. Start med at folde enderne op over, og derefter først den ene langside, og så den anden langside henover. Samlingerne pensles med sammenpisket æg så de holder sammen.
Når dejen er foldet, vendes farsbrødet om, så samlingerne vender nedad. Overfladen pensles med æg og drysses med sesamfrø.
Kom nu farsbrødet i den forvarmede ovn og bag det i ca. 45-50 minutter eller til kernetemperaturen er 71 grader.
Når farsbrødet er blevet helt gyldent og kernetemperaturen er nået, tages det ud af ovnen. Lad det trække i 5 minutter, inden det skæres ud og serveres.