Opskrift på nem og lækker pastaret med kylling og bacon i en cremet flødesauce. Det er en pastaret hele familien elsker herhjemme, og du kan nemt skifte broccoli ud med jeres favoritgrøntsag.
En stor gryde med velsaltet vand bringes i kog til pastaen.
I en anden gryde eller stor sautérpande varmes olien op og baconen svitses til den er gylden. Kom løg og hvidløg i og svits det sammen med baconen til løgene bliver klare.
Ternene af kyllingekød tilsættes og svitses med i et par minutter.
Kom fløde, vand, bouillon, parmesan, salt, peber, sukker, sød fransk sennep, samt citronsaft og persille. Bring saucen i kog og skru ned for varmen så saucen simrer.
Pastaen koges efter anvisningerne på posen i det velsaltede vand.
Når pastaen næsten er kogt færdig kommes broccolibuketterne i saucen og koges med. Smag saucen til med salt og peber.
Den nu kogte pasta hældes i et dørslag så vandet drænes. Kom den kogte pasta op i saucen og vend det hele godt rundt.
Server anrettet i tallerkener eller i panden så folk selv kan tage ved bordet.