Nem opskrift på en lækker ret til brunch. Bagte kartofler med fyld af sprød bacon, æg og cheddarost på toppen. Server som en lækker morgenmad til din familie.
Forb. tid 5min
Tilb. tid 1t15min
Samlet tid 1t20min
Antal 4stk
Ingredienser
2stkbagekartofler, store
4skiverbacon
2spskpiskefløde
1spsksmør
½tsksalt
Peber
4stkæg
2spskcheddarost, revet
Timian, eller purløg
Sådan gør du
Vask og tør kartoflerne. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 1 time til de er møre. De sidste 10 minutter af tiden, lægges baconskiverne ind i ovnen og steges sprøde.Alternativt kan du bage kartoflerne i mikroovnen - 2 kartofler skal have 10 minutter ved fuld effekt, læg dem på et dobbelt stykke køkkenrulle, og vend kartoflerne halvvejs.
Del de færdigbagte kartofler på langs, og skrab fyldet ud i en skål. Tilsæt piskefløde, smør, og mos det hele godt sammen med en gaffel. Kom en spiseskefuld fyld tilbage i hver kartoffel"skal" og smør det ud i bunden. Sæt kartoflerne i et ildfast fad.
Læg en skive sprød bacon ovenpå, og kom til sidst et æg oveni. Det er nemmest at slå ægget ud i en lille skål, og derefter hælde det oveni kartoflen.
Sæt kartoflerne tilbage i ovnen, og bag dem i 15-20 minutter, eller indtil hviden har sat sig. Blommen må stadig gerne være flydende. Når ægget er næsten færdigt, drysses det med revet cheddar, så osten lige kan nå at smelte i ovnen.
Drys det færdige æg med salt, peber og timian eller purløg, og server straks.