Opskrift på gulerodskage med ostecremeSvampet gulerodskage i bradepande med blød ostecreme på toppen! Det er en nem og hurtig kage at lave, og så smager den bare fantastisk. Både børn og voksne er vilde med den, så du kan sagtens servere den til børnefødselsdagen eller for kollegaerne.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 45 minuttermin
Nedkøling 1 timet
Samlet tid 2 timert
Antal 12personer
Ingredienser
Giver: 25cm25 x 35cm rectangle
Gulerodskage:
270gbrun farin
4æg
2dlolie, solsikke eller raps
275ghvedemel
1/2tsksalt
2tskvaniljesukker
2tskkanel
1/2tskstødt ingefær
2tsk natron
1 1/2tskbagepulver
4gulerødder, store
Topping:
200gflødeost
100gsmør, blødt
100gflormelis
1/2citron, saft og skal
50gvalnødder
Sådan gør du
Gulerodskage:
Pisk brun farin, æg og olie luftigt - jeg bruger min røremaskine med piskeris på.
Bland mel, salt, vaniljesukker, kanel, ingefær, natron og pagepulver, og sigt det ned i skålen med det piskede æg, farin og olie.
Riv 4 store gulerødder og kom dem oven i, vend forsigtigt rundt i dejen med en dejskraber indtil dejen er helt jævn og uden klumper af mel.
Kom dejen i et ildfast fad eller en bradepande på cirka 25x35 cm. Alternativt kan du bruge en springform på 28-30 cm i diameter.
Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 40-45 min.
Stik en kødnål i kagen når tiden er gået, så du er sikker på den er færdigbagt. Der skal ikke hænge noget dej på nålen når du tager den op.
Lad kagen køle helt af inden du kommer ostecreme på.
Ostecreme:
Når kagen er helt kølet ned, laves ostecremen.
Pisk blødt smør og flormelis sammen med citronskal og lidt citronsaft. Rør herefter flødeosten i, og smag eventuelt til med mere citron hvis nødvendigt.
Fordel ostecremen på kagen, og drys med hakkede valnødder.