Varm mælken op til ca. 30 grader og tilsæt 2 spsk. sukker og gær. Pisk det grundigt sammen og stil det lunt i cirka 10 – 15 minutter.
Det anbefales at ælte dejen på en køkkenmaskine, da den skal æltes længe. Kom hvedemel, sukker, blandingen af mælk og gær smeltet afkølet smør, salt og æg i røreskålen. Ælt dejen ved medium hastighed til den slipper skålen. Det er i dette trin man kan tilsætte lidt ekstra mel, hvis man synes at dejen ser for våd ud, men den skal være klistret og ret blød.Normalt skal dejen æltes 10-15 minutter før den slipper skålen og er klar.
Del dejen i 16 lige store dele, form dem til boller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir og drysset med lidt mel så de ikke hænger fast. Lad bollerne hæve i 1 time overdækket med et rent viskestykke.
Fyldning:
Efter 1 times hævning, trykkes en fordybning midt i hver bolle.
Kom så en spsk. remonce i hver fordybning, og fordel det hakkede mørke chokolade hen over.
Luk bollen ved at trække siderne hen over fyldet, og lukke sammen på toppen.
Vend bollen om, så samlingen kommer nedad mod bagepladen.
Lad de fyldte fastelavnsboller hæve 45 minutter overdækket med et viskestykke.
Bagning:
Varm ovnen op til 200 grader almindelig ovn.
Bag bollerne midt i ovnen i cirka 10-12 minutter.
Tag dem ud og lad dem køle ned på en rist.
Pyntning:
Rør flormelis og kakao sammen. Tilsæt kogende vand lidt af gangen, til konsistensen er tilpas. Der skal ikke bruges ret meget vand, kun ganske få spiseskefulde. Den skal være flydende, men ikke flyde for meget ud.
Pynt de afkølede fastelavnsboller med glasuren, og drys eventuelt med frysetørrede hindbær, krymmel eller hvad du har lyst til at pynte dem med.