Start med at lave cremen, så kan den køle ned mens du laver vandbakkelserne.
Kom sukker, korn fra vaniljestangen samt den tomme vaniljestang, æg, majsstivelse og sødmælk i en gryde og og det op over middel varme mens du pisker.
Lad cremen koge 2-3 minutter indtil den tykner og bliver cremet. Tag cremen af varmen, hæld den over i en anden beholder, og lad den køle ned. Læg husholdningsfilm over cremen, helt nede på selve cremen, så den ikke danner skind. Sæt den i køleskabet indtil dine profiteroles skal fyldes. Lav nu vandbakkelserne.
Vandbakkelser:
Tænd din ovn på 200 grader
Kog vand og smør op i en gryde.
Når væsken koger tilsættes alt melet på samme tid. Rør nu kraftigt, jeg kan bedst lide at bruge en grydeske af træ. Rør rundt over lav varme indtil dejen samler sig og bliver blank og slipper skålen. Så skal den af varmen hurtigt!
Lad nu dejen køle ned. Slå i mens æggene ud i en skål og pisk dem sammen.
Kom dejen i en røremaskine med piskeris eller brug en elpisker. Tilføj cirka 1 æg af gangen, og pisk dejen godt efter hvert æg. Til sidst skal massen være ret klistret men stadig jævn og glat. Se konsistensen vi går efter på billedet her.
Kom nu vandbakkelsesdejen i en sprøjtepose med en rund tyl. Sæt små toppe på en bageplade beklædt med bagepapir, de skal cirka have diameter som en 5-krone.
Bag vandbakkelserne i cirka 25 minutter i midten af ovnen. Undgå at åbne ovnen de første 20 minutter. Når tiden er gået og de er gyldne, tager du en af vandbakkelserne ud, og ser om den falder sammen når du stiller den på køkkenbordet. Falder den sammen, skal bagetiden forlænges. Falder den ikke sammen, kan du tage resten af pladen ud af ovnen.
Sæt vandbakkelserne på en rist og lad dem køle ned mens du forbereder cremen.
Samling:
Fjern vaniljestangen, og pisk den afkølede kagecreme godt i gennem. Pisk fløden til flødeskum, og vend den forsigtigt med den kolde creme. Fyld cremen på en sprøjtepose med en lille rund tyl i enden.
Skær et kryds med en skarp kniv i bunden af vandpakkelserne. Fyld vandbakkelserne helt op med creme fra sprøjteposen.
Rør til sidst en glasur af flormelis, kakao og kogende vand. Pynt de fyldte profiteroles med glasuren, og nu er de klar til servering.