Olie og smør varmes op i en stor pande eller gryde.
Kyllinger stykkerne vendes i mel, krydres med salt og peber og brunes derefter af på begge sider i 4 - 5 minutter. Når de er brunet af, tages de op og lægges til siden.
I samme pande eller gryde komme nu hakket løg, hvidløg samt peberfrugt i tern. Svits det ved middelvarme i ca. 5 minutter. Tilsæt sød paprika samt røget paprika og svits det med i ca 1 minut.
Tilsæt sukker, hakkede tomater samt hønsefond. Kom kyllingestykkerne tilbage i gryden eller på panden og kom låg på. Lad det nu simre ved svag varme i ca. 30 minutter eller til kyllingen er tilberedt.Når kyllingen er tilberedt tages den op, dækkes til og lægges til siden.
I en lille skål piskes creme fraiche sammen med fløde og mel til det er helt uden klumper. Kom blandingen i saucen i gyden under omrøring. Lad saucen koge op og jævne, smag den til med salt og peber.
Kom kyllingen tilbage i saucen og drys med frisk persille.