Tril kugler af marcipan på 10 gram hver. Sæt kuglerne i køleskabet mens chokoladen gøres klar.
Temperer chokoladen i mikroovnen: Hak ⅔ af chokoladen groft og ⅓ hakkes fint. Kom den grofthakkede chokolade i en mikroovnsegnet skål. Kom chokoladen i mikroovnen i intervaller af 20 sekunder, rør godt i chokoladen mellem hver 20 sekunder. Når chokoladen er smeltet, og temperaturen er ca. 45 grader, kommes den finthakkede chokolade i, og røres ud. Sluttemperaturen skal gerne lande på omkring 31-32 grader når alt chokoladen er smeltet.
Dyp marcipankuglerne i den smeltede chokolade. Du kan enten sætte dem på en tandstik som stikkes i en si der står på hovedet, eller blot ligge dem på et stykke plast. Lad chokoladen størkne før du går videre.
Når chokoladen er tør, trilles kuglerne først i æggehvide, og derefter i flormelis. Tryk kuglerne godt mellem håndfladerne, så flormelisen bliver godt trykket sammen i æggehviden. Sæt dem og lad dem tørre mens du laver resten af kuglerne, og tril dem evt. en gang mere i flormelis hvis det er nødvendigt for at det dækker helt. Lad kuglerne tørre og nu er de klar til servering.
Server med det samme eller opbevar dem max 3-5 dage på køl.