Saftig ribbensteg med sprøde svær lavet på gasgrill
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 2 timert20 minuttermin
Hviletid 15 minuttermin
Samlet tid 2 timert45 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
1ribbensteg, cirka 1,5 kg. Udbenet og brusk fjernet
3Peberkorn
3laurbærblade, delt i 2
1spsksalt, groft kokkesalt
2timiankviste, eller anden frisk krydderurt
1lvand, kogende
Sådan gør du
- Forvarm grillen til 200 grader sat op til indirekte varme.- Stegen gøres klar, sørg for at alle svær er skåret helt igennem dog uden at skære ned i kødet.
Vend stegen med sværsiden nedad i en foliebakke eller et ildfast fad. Hæld kogende vand over så det når op over sværene.
Stil derefter foliebakken/ildfaste fad i grillen. Lad den stå ved 200 grader i 20 minutter.
Tag stegen ud og vend den med sværsiden op. Kom timian og laurbærblade samt peberkorn i vandet. Læg stegen på en rist placeret ovenpå foliebakken, så den er løftet op fra vandet.
Saltet gnides ned i mellem sværene. Hvis stegen ikke ligger jævnt, kan man rette den op med kugler af sølvpapir. Når stegen ligger helt jævnt, så er man også sikke på at alle svær får lige meget varme og dermed blive sprøde samtidig.
Nu skal stegen grilles ved 200 grader indirekte varme i ca. 2 timer. Der suppleres evt. med mere vand undervejs, så bakken ikke tørrer ud. Stegeskyen gemmes til sauce.Hold øje med stegen de sidste 15 min. af stegningen, så sværen ikke brænder på. Her kan der også skrues op for varmen hvis sværene stadig ikke er sprøde.
Når sværene er gyldne og sprøde tages stegen ud og stilles utildækket på et skærebræt. Her skal den stå og trække i ca. 20 minutter inden den skæres ud og serveres.