Start med at koge og pille kartoflerne, de må gerne være afkølede når de skal bruges til brunede kartofler.
Kom sukker på en pande og lad det smelte ved middel varme. Undgå at røre i sukkeret mens det smelter.
Tilsæt smør og rør rundt så det bliver blandet i det karamelliserede sukker. Tilsæt så vand og piskefløde lidt af gangen, så temperaturen ikke sænkes for meget. Rør rundt indtil karamellen er kogt op, og er jævn. Tilsæt så salt.
Hæld kartoflerne ned i panden til karamellen, og lad dem stå et minuts tid inden du rører i dem. Vend så kartoflerne rundt, og lad karamellen lige så stille koge ind i kartoflerne. De må gerne stå ved lav varme i 20-30 minutter, så de rigtig kan suge karamellen til sig. Vend jævnligt rundt i kartoflerne, så de bliver brunede hele vejen rundt.
Vend kartoflerne godt rundt i karamellen inden de serveres.