Vask squashen og del den derefter i 2 på langs. Fjern kerner og skæl derefter skallen væk med en kartoffelskræller.
Smør squashen ind i olivenolie og placer den den i et ildfast fad med skærefladen ned. Kom den i den forvarmede ovn i 20 minutter.
I en gryde kommes smør samt resten af olien. Smelt smørret og tilsæt honning, hvidløg, rosmarin, timian samt nødder. Rist det et par minutter ved lav varme. Fjern gryden fra varmen og stil det til siden.
Efter 20 minutter er squashen bleven en smule mere blød. Tag det ildfaste fad ud af ovnen og tag nu forsigtigt en side squash op på et skærebræt. Skær nu forsigtigt ned i squashen, uden at skære helt igennem. Et godt trick er at placere skaftet af en grydeske på hver side som kan stoppe kniven inden man skærer igennem. Gentag for den anden halvdel.
Løft dem forsigtigt tilbage i det ildfaste fad, stadigvæk med skærefladen ned af. Det er en god ide at bruge 2 paletknive til at løfte dem med, så de ikke går i stykker.
Pensel nu de 2 sider squash med smørret og hæld fyldet ud over, drys med salt og peber. Kom dem tilbage i oven og tilbered dem 20 minutter yderligere, eller til de er møre.