Opskrift på havregrynskager med chokoladeGammeldags havregrynskager med mørk chokolade
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 16stk
Ingredienser
150gsmør
250ghavregryn
250gsukker
1tskvaniljepasta
2tskbagepulver
2spskhvedemel
2stkæg
Pynt:
150gmørk chokolade
Sådan gør du
Havregrynskager:
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Smelt smørret i en gryde.
Kom havregryn, sukker, vaniljepasta, bagepulver, hvedemel og æg i en skål og tilsæt det smeltede smør. Rør dejen godt sammen til den er jævn.
Form dejen til kugler og tryk dem flade - brug ca. 1 spsk. dej per kugle. Sæt dem med god plads i mellem på bageplader beklædt med bagepapir. Der kan være 8 stk på en almindelig bageplade.
Bag havregrynskagerne i 8-10 minutter ved 175 grader varmluft indtil kanten begynder at blive fin og brun.
Lad dem køle lidt af på bagepladen inden de flyttes til en rist hvor de skal køle helt ned.
Chokoladepynt:
Når kagerne er kolde tempereres chokoladen. Jeg bruger mikroovnen, du kan også gøre det over vandbad i en gryde.
Hak 2/3 af chokoladen groft og 1/3 af chokoladen fint. Kom den grofthakkede chokolade i en mikroovnsegnet plastbøtte, og smelt chokoladen i intervaller af 30 sekunder. Rør efter hvert 30. sekund til den er helt smeltet. Tilsæt det sidste chokolade, og rør rundt til alt chokoladen er smeltet.
Pynt oversiden med smeltet chokolade i et gittermønster - det laves ved at dyppe en gaffel i chokoladen og køre gaflen hen over kagen så chokoladen falder af og ned på småkagen.
Alternativt kan du pensle hele undersiden med chokolade hvis du vil have mere chokolade på.
Noter
Denne opskrift giver 16 store havregrynskager. Vil du lave mindre småkager, kan du lave kugler på størrelse med 1 teskefuld eller en mellemting i mellem en spiseske og en teske.