Opløse gæren i lunkent vand. Tilsæt så salt, sukker og grahamsmel og rør sammen på røremaskinen. Herefter tilsættes hvedemelet lidt af gangen. Det er ikke sikker du skal bruge det hele. Dejen skal være fast men ikke tør. Skær det bløde smør i tern, og ælt det ind i dejen. Ælt dejen godt på røremaskinen indtil den danner glutennet og slipper skålen. Det tager cirka 15 minutter.Herefter skal dejen hæve ved stuetemperatur i ca. 1 time med et viskestykke over.
Forbered imens squashen. Riv den på den grove side på rivejernet, og lad det dryppe af i en si.Efter en time lægges dejen ud på bordet, og der laves en fordybning i midten. I fordybningen ligges æg, revet squash og græskarkerner. Siderne af dejen foldes ind over midten. Jeg brugte to metalspartler. Bliv ved med at folde og hakke dejen sammen med spartlerne indtil dejen er ensartet og fyldet er godt fordelt.
Del dejen i 8 dele og placer de 8 stykker på en bageplade. De behøver ikke være runde som boller, men må gerne være lidt rustikke.
Lad herefter bollerne efterhæve i 1 time i mens du varmer ovnen op til 225 grader. Bag bruddene ved 225 grader i ca. 15 min.
Lad den køle lidt ned på en rist og server for din familie.