2spskfrisk koriander, groft hakket (kan erstattes af persille)
Sådan gør du
Varm olien op i en stor støbejernspande, eller i en anden pande der tåler ovn. Kom løg, grøn peber, rød chili samt hvidløg på panden. Steg ved svag varme i 8 - 10 minutter til de bliver bløde uden at brune.
Kom røget paprika, paprika, koriander, spidskommen, salt, sukker samt hakkede tomater på panden og tilbered ved middel varme i 8 - 10 minutter. Husk at røre rundt og skru eventuelt ned for varmen.
Skru ned til lav varme varme og lav 6 små fordybninger i saucen. Slå et æg ud i hver af fordybningerne. Lad dem simre med i saucen i et par minutter.
Fordel derefter fetaosten ud over retten. Kom derefter retten i ovnen i 6 - 10 minutter, eller til hviden har sat sig og blommen stadig er flydende.Man kan også alternativt lave den færdig uden at den skal i ovnen. Så skal den bare simre ved middelvarme med låg på i Ca. 8 minutter, eller til hviden har sat sig og blommerne er flydende.
Drys med frisk koriander eller persille og server med et godt brød.