Smelt smørret. Knus i mens kiksene fint (brug evt. en blender). Bland de knuste kiks med smeltet smør.
Pres kiksemassen ned i et fad på 23x23 cm så du får en jævn bund. Den skal trykkes godt sammen, så den bliver fast. Stil fadet med kiksebunden i køleskabet.
Pisk skyr med vaniljesukker og honning.
Pisk, i en anden skål, fløden til skum med bløde toppe.
Bland først 1/3 af fløden i skyrblandingen, og vend herefter forsigtigt den sidste fløde i.
Smør bunden med ca. 1/2 cm syltetøj i et jævnt lag.
Fordel skyr/fløde-blandingen over kagen, og stil den på køl i minimum 4 timer, og gerne natten over.
Lige inden servering pyntes kagen med friske bær eller udskåret frugt.