Sådan laver du en varm og krydret gløggekstrakt, og serverer den med rom og hvidvin eller som alkoholfri gløgg.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 1 timet
Trækketid 1 dayd
Samlet tid 1 dayd1 timet15 minuttermin
Antal 10personer
Ingredienser
Gløggekstrakt
1læblemost
1dlrørsukker
2citroner
1appelsin
12kapslerkardemomme
1stangvanilje
3kanelstænger
6stjerneanis
6hele nelliker
6peberkorn
4skiverfrisk ingefær
Til servering - med alkohol
1dlrom
2lhvidvin, 2 dele hvidvin til 1 del gløggekstrakt
Til servering - uden alkohol
2læblemost, 2 dele æblemost til 1 del gløggekstrakt
Til servering
Mandler og rosiner
Sådan gør du
Gløggekstrakt
Åben vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom korn, den tomme vaniljestang og alle andre ingredienser til gløggekstrakten i en gryde og kog op under omrøring. Lad gløggen simre i 30-60 minutter under låg. Lad den herefter køle af og kom den på et skoldet glas med låg. Lad ekstrakten trække i minimum 1 dag før krydderierne sies fra og den er klar til servering.
Hvid gløgg med alkohol
Varm hvidvin op i en gryde til lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen og bland med gløggekstrakt. Blandingsforholdet er 2 dele hvidvin til 1 del gløggekstrakt. Hvis du laver af 1 liter gløggekstrakt, skal du bruge 2 liter hvidvin.Regn med cirka 2 dl hvidvin og 1 dl gløggekstrakt per person du skal servere gløgg til.
Tilsæt 1 cl rom per person eller 1 dl hvis du varmer hele portionen på en gang. Du kan undlade rom, hvis du ønsker en mildere gløgg.
Server straks - Evt. med mandler og rosiner.
Hvid gløgg uden alkohol
Varm æblemosten op i en gryde til lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen og tilsæt gløggekstrakt. Brug 2 dele æblemost til 1 del gløggekstrakt. 2 Liter æblemost hvis du laver gløgg af alt gløggekstrakten.Regn med cirka 2 dl æblemost og 1 dl gløggekstrakt per person du skal servere gløgg til.