Opskrift på kastanjer i ovnNaturens bedste efterårsmad - Lækre små bagte spisekastanjer, som serveres med koldt smør og groft salt. Server dem som en hyggeret en kold efterårseftermiddag, som en forret eller som en del af et større tapasbord.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet tid 35 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
500gspisekastanjer
1-2dlgroft salt
Til servering:
Smør
Salt
Sådan gør du
Tænd ovnen på 225 grader.
Skær et kryds i toppen af hver kastanje.
Fyld bunden af et ildfast fad med groft salt, og stil kastanjerne med krydset opad i saltet.
Kom fadet med kastanjerne i ovnen i 25 minutter indtil kastanjerne har åbnet sig, og er møre.
Lad kastanjerne køle af 2 minutter, og server dem med koldt smør og groft salt.
Kastanjerne pilles ved bordet: Pil skallen af, kom smør og salt på, og spis straks.