Opskrift på Græsk souvlaki med svinekødDen klassiske Græske street food ret. Serveret i græske fladbrød med tzatziki, salat og sprøde pommes frites. Det er en dejlig ret, som hele familien elsker at spise.
Nakkefileten pudses for fedt og skæres derefter i skiver á ca. 1,5 cm. Skær derefter skiverne af nakkefilet i passende stykker, kom dem op i en stor skål og stil dem til siden.
800 g nakkelfilet
Hæld olivenolien ud over kødet efterfulgt, fint revet hvidløg, hakket persille, citronsaft fra 1 ½ citron, fint revet citronskal fra 1 citron, tørret oregano, salt, paprika, røget paprika, løgpulver, eller fint revet løg samt peber.
Vend nu det hele grundigt sammen og stil det på køl en time, så det kan trække en masse smag.
Imens kødet står og trækker kan man med fordel komme små træspyd i vand, så de ikke brænder når der skal grilles.
Når kødet er marineret færdigt tages det ud af køleskabet og skal nu kommes på de allerede forberedte træspyd.
Grillen forvarmes til høj varme, og souvlakispydene grilles nu over direkte varme på alle sider til kødet er færdigt og de har fået en flot "grillfarve". - Hvis du ikke har en grill, kan du bruget en grillpande og gøre det indenfor på komfuret.
Når alle spyd er grillet, serveres de med traditionelle græske fladbrød, tzaziki, de forskellige grøntsager, og hvis de skal være som græsk streetfood, så serveres der også sprøde pommes til.