Opskrift på kartoffelpizza med pestoLækker pizza med kartofler, pesto, ost og masser af god smag. Server den for familien til pizzaaften, som en vegetarisk pizza der bare smager fantastisk.
Lav pizzadejen som beskrevet i opskriften i linket i ingredienslisten. Når dejen er klar, rulles eller trykkes dejen ud til runde pizzabunde. Dejen giver 3-4 pizzaer alt efter hvilken størrelse du laver dem i.
1 portion pizzadej
Skær nu kartoflerne i helt tynde skiver på 2 mm, brug gerne mandolinjernet hvis du har sådan et. Det gør det noget nemmere at lave ens skiver.
3 kartofler
Smør pizzabundene med olivenolie og fordel så kartoffelskiverne ovenpå.
3 spsk olivenolie
Bræk mozzarellaen i små stykker, og fordel så mozzarellaen rundt på pizzaerne. Drys også med revet parmesan.
250 g frisk mozzarella, 70 g parmesan
Hak rosmarinen og fordel den på pizzaerne. Drys lidt groft salt på toppen.
1 stængel frisk rosmarin, salt
Bag pizzaerne på en varm bagesten, en varm bageplade i ovnen eller på grillen ved 250-275 grader. De skal have omkring. 8-10 minutter men hold godt øje med dem, så de ikke bliver sorte.I en varm pizzaovn skal pizzaerne kun have 1-2 minutter. Husk at de skal vendes jævnligt, så afbagningen bliver jævn, og de ikke bliver sorte nogen steder.
Når pizzerne kommer ud af ovnen, fordeles pestoen ovenpå, og nu er pizzaerne klar til servering.
180 g grøn pesto
Noter
Pizzaovn
Vi bager altid vores pizzaerne i vores lækre pizzaovn. Vi har en Ooni Koda 16 pizzaovn (reklamelink), og der kan være nogle lækre store pizzaer i. Det er bestemt en pizzaovn vi kan anbefale hvis du vil have en ovn der laver lækre pizzaer med sprød bund på 1-2 minutter.