Opskrift på laksebowl med ris og grøntsagerLækker og nemme bowls med laks som er marineret i soya, ingefær, hvidløg og sweet chili sauce. Derudover er der ris og forskellige grøntsager i salaten. Det er sund og nem aftensmad, som er hurtig at lave.
Tænd ovnen på 225 grader almindelig over- og undervarme.
Ris
Skyl risene godt og kog dem efter anvisning på pakningen.
320 g basmatiris
Laks
Læg laksefileterne i et fad der kan gå i ovnen.
450 g laksefileter
Pisk soya sauce, sød chili sauce, limesaft, fintrevet ingefær og finthakket hvidløg sammen til en marinade. Fordel marinaden over laksefileterne, drys sesamfrø på toppen, og krydder med salt og peber.
Sæt fadet med laks i ovnen, og giv det 13-15 minutter ved 225 grader alt efter tykkelsen på laksen. Tag herefter fadet ud, og lad laksen hvile indtil servering. Mens laksen bages kan du forberede grøntsagerne.
Grøntsager
Kog edamamebønnerne i saltet vand efter anvisning på posen.
300 g edamamebønner
Snit spidskålen i fine strimler. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler med skrælleren. Hak forårsløget.
½ spidskål, 6 gulerødder, 4 forårsløg
Servering
Server de kogte ris i skålen med de forskellige grøntsager og den bagte laks. Sæt gerne lidt ekstra soya og sweet chilisauce på bordet man kan komme hen over hvis man har lyst.