Opskrift på culottesteg i airfryerLækker og rosastegt okseculotte lavet i airfryer. Det er nemt og hurtigt, og man undgår svineriet i ovnen. Server med kartofler og salat eller dit favorittilbehør.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 45 minuttermin
hviletid 20 minuttermin
Samlet tid 1 timet10 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
1culottesteg, ca 1300 gram
½spskolivenolie
Salt
Peber
Sådan gør du
Culottestegen tages ud af køleskabet ca. 1 time inden den skal tilberedes.
1 culottesteg
Forbered culotten ved at skylle den i koldt vand, og duppe tør med køkkenrulle. Fjern hinder og fedt på bagsiden. Fedtsiden ridses med en skarp kniv, dog uden at skære ned i selve kødet. Culotten gnides ind i olie, salt og peber.
½ spsk olivenolie, Salt, Peber
Placer nu culottestegen på risten i airfryeren og giv den ca. 15 minutter ved 180 grader.
Når der er gået 15 minutter, skrues temperaturen ned til 150 grader og culotten tilberedes nu i ca. 30 minutter, eller til kernetemperaturen er 57 grader.- Brug et stegetermometer til at tjekke kernetemperaturen undervejs. Der er meget forskel på hvordan de forskellige airfryere varmer, så kernetemperaturen er en god måde at være helt sikker på tilberedningen.
Når den ønskede kernetemperatur er nået, tages culotten ud og placeres på et skærebræt. Lad den trække 20 minutter inden den skæres ud og serveres.
OBS: Der er ikke to airfryere der varmer ens, så første gang du skal prøve opskriften, er det vigtigt at du prøver dig frem med tiden, og tjekker kernetemperaturen med et stegetermometer. Vores maskine er en Cosori Dualblaze (reklamelink), og her passer det med den angivne tid, hvis du bruger en anden airfryer skal tiden måske justeres.
Noter
Rester
Har du rester tilbage kan de gemmes i køleskabet eller fryses ned. Rester af culottesteg kan for eksempel bruges til Bøf bearnaise pizza eller en lækker Wok med nudler og oksekød
Airfryer
Vi har en Cosori Dualblaze Airfryer (reklamelink), og den kan anbefales hvis du er på jagt efter en brugervenlig airfryer, der tilbereder maden hurtigt, og er nem at gøre ren. Vi er så glade for vores maskine, og bruger den ofte i hverdagen.