Opskrift på naanbrødBløde og lækre indiske brød. De kan bages på pande, i ovn eller i pizzaovn. De er nemme at lave, og pensles med smeltet smør og drysses med frisk koriander for ekstra smag.
Bland mælk og yoghurt sammen, og lun det let. Jeg bruger mikroovnen, men en gryde kan også gøre det. Det skal blot være lillefingervarmt. Kom væsken op i røreskålen til røremaskinen, og tilsæt salt,sukker, gær, kardekomme og gurkemeje. Bland det sammen, og tilsæt herefter ca. halvdelen af melet.
Kør dejen med dejkrogen, og tilsæt mere mel lidt af gangen. Fortsæt indtil du har en jævn dej, der samler sig og slipper skålens sider. Den skal stadig være klistret når du rører ved den. Ælt herefter dejen 5 minutter på røremaskinen.
500 g hvedemel
Kom dejen i en smurt skål, og lad den hæve med stuetemperatur i 1-1,5 timer.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 12 lige store dele. Tril dem til kugler, og lad dem hæve under et klæde i yderligere 30 minutter.
Efter 30 minutter ruller dejportionerne ud til runde brød, ca 12-15 cm i diameter og gerne lidt aflange.
Bagning på pande
Pensel panden med en lille smule olie, og varm den op til middelhøj varme.
Bag et brød af gangen, først 1-2 minutter på den ene side, og vend det så og bag det 1-2 minutter på den anden side. Brødet skal gerne få lidt mørke plamager, men det må ikke blive brændt.
Fjern det færdigbagte brød fra panden og pensel det med smeltet smør med det samme. Drys eventuelt med frisk koriander. Bag det næste brød, og når det er færdigt lægges det oven på det første. Fortsæt med at stable de færdige naan, og læg et viskestykke over, så holder de sig bløde og lune.
4 spsk smør, Frisk koriander
Bagning i ovn
Mens dejen hæver, skal du tænde ovnen på 250-275 grader. Sæt en pizzasten på nederste rille i ovnen eller brug blot en bageplade.
Bag et brød af gange på pizzastenen. Inden du kommer brødet i ovnen, sprayes det med lidt vand. Luk hurtigt ovnen, og bag dine naan i 2-3 minutter indtil de puffer lidt op, og får de karakteristiske mørke områder. Vend brødet om, og bag yderligere ca. 2 minutter til brødet er færdigbagt.
Fjern brødet fra ovnen og pensel det straks med smeltet smør og drys med frisk koriander. Bag nu det næste brød, og når det er færdigt lægges det oven på det første. Fortsæt med at stable de færdige naan, og læg et viskestykke over, så holder de sig bløde og lune.
4 spsk smør, Frisk koriander
Bagning i pizzaovn
Når din pizzaovn er godt varm, og du er klar til at bage det første naan, sprayer du det først med lidt vand, og kommer det ind i den varme pizzaovn. Hold godt øje med brødet, alt efter temperaturen skal det ikke have mere end 1-3 minutter. Drej brødet i ovnen undervejs, for at få en jævn afbagning.
Når brødet puffer lidt op, og har de små mørke blærer, tages det ud og pensles straks med smeltet smør og drysses med frisk koriander. De færdige brød stables ovenpå hinanden og dækkes med et viskestykke indtil servering.