Opskrift på påskemazariner med lemon curd og brændt marengsSmå mazarinkager med lemon curd og brændt marengs på toppen pyntet med påskeæg. Det er små kager du kan servere som dessert efter en god påskefrokost, eller bare til en kop kaffe her op til påske.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Nedkøling og samling 1 timet15 minuttermin
Samlet tid 2 timert
Antal 12stk
Ingredienser
Lemon curd
3citroner
140gsukker
5æggeblommer
80gsmør
Små mazarinkager
150gsmør, blødt
150gsukker
150gmarcipan
3æg, stuetemperatur
50ghvedemel
Marengs
2æggehvider
100gsukker
Pynt
Påskeæg
Sådan gør du
Lemon curd
Du kan med fordel starte med at lave lemon curd, da den skal køle helt ned for at sætte sig. Den kan sagtens laves dagen i forvejen.
Riv skallen på citronerne, og kom den i en minihakker sammen med sukkeret. Hak det hele godt sammen.
Kom citronsukker, saften fra citronerne og æggeblommerne i en gryde og pisk det hele sammen. Varm herefter cremen op under omrøring over lav til middel varme. Jeg bruger en dejskraber i silikone, da den nem kan komme rundt i hele gryden.
Hold øje med temperaturen med et termometer. Når temperaturen når 65 grader skæres smørret i tern og kommes i gryden. Rør rundt og opvarm fortsat over lav til middel varme indtil smørret er helt smeltet og cremen tykner. Det sker omkring 75 grader efter 8-10 minutter (undgå at temperaturen kommer over 80 grader, så får du æggeklumper).
Hæld cremen igennem en si, lad den køle ned, og sæt den så i køleskabet.
Små mazarinkager
Kagebundene kan med fordel bages dagen før, da de skal køle helt ned inden kagerne kan samles.
Tænd ovnen på 175 grader almindelig varme.
Pisk blødt smør og sukker sammen. Riv marcipanen på den grove side af rivejernet, og pisk den sammen med sukker og smør. Pisk æggene i et af gangen, og vend til sidst hvedemelet i dejen.
Smør 12 muffinsforme i metal eller silikone, og fordel dejen heri.
Bag de små mazarinbunde i 15-18 minutter til de er gennembagte når du stikker i dem. Lad dem køle helt ned inden de pyntes.
Marengs
Pisk æggehviderne helt stive, brug en elpisker, da der skal piskes meget længe. Tilsæt sukkeret en skefuld af gangen mens du fortsat pisker. Pisk til du har arbejdet alt sukkeret ind i æggehviderne, og marengsen er jævn, glat og danner stive toppe.
Kom marengsen i en sprøjtepose med en stjernetyl i enden.
Samling
Sprøjt marengsen i en høj krans rundt i kanten af mazarinbunden. Brænd marengsen med en gasbrænder så den sætter sig lidt og får gyldne striber.
Fyld en skefuld lemon curd i midten af hver marengsrede.