Opskrift på omelet med ostHer får du opskriften på den bedste omelet i verden. Fyldt med masser af lækker ost. Server den med ristet rugbrød og en lille salat som den perfekte frokostret eller en hurtig aftensmad til travle dage.
Forb. tid 5 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet tid 15 minuttermin
Antal 1person
Ingredienser
Omelet:
2æg
2spskpiskefløde
2spskparmesan
0,5tsksalt
Peber
1tsksmør
Fyld:
15grevet mozzarella
15gpecorino
15gcheddarost
Sådan gør du
I en lille skål piskes æg, fløde, fintrevet parmesan, salt samt peber sammen.
Nu smeltes smør på en pande på cirka 24 cm. i diameter. - Det er bedste at bruge en non-stick pande til at lave omeletten, så den ikke sætter sig fast i bunden.
Hæld æggemassen på panden, og lad omeletten sætte sig ved middellav varme, det tager omkring 4-5 minutter. Når æggemassen er næsten sat, fordeles revet mozzarella, revet pecorino og revet cheddar på halvdelen af æggemassen.
Vip panden en smule over mod fyldet, og løft forsigtigt den tomme halvdel af omeletten hen over fyldet. Jeg plejer at bruge en blød dejskraber til dette.
Lad omeletten varme igennem 1-2 minutter til osten er godt smeltet.
Nu er omeletten klar til servering. Løft den forsigtigt af panden, eller lad den glide af panden over på en tallerken.
Server omelet med ost sammen med smørristet rugbrød og en let salat. Drys eventuelt med purløg, persille eller anden krydderurt.
Noter
Det kræver lidt øvelse at lave den perfekte omelet. Du kan hjælpe dig selv ved at investere i en god pande med non-stick belægning. Jeg fortrækker at lave omeletter i en pande på 24 cm. i diameter. Det passer perfekt til 2 æg, så bliver omeletten tynd og lækker.