Opskrift på pebernødder med chokoladeChokoladeovertrukne pebernødder er lækre at servere på småkagefadet eller i konfektskålen til jul. De er heldigvis nemme at lave selv, og du kan bruge den chokolade du bedst selv kan lide. Brug hjemmebagte eller færdigkøbte pebernødder.
Hak 2/3 dele af den hvide chokolade og 1/3 helt fint. Smelt den grofthakkede chokolade i mikroovn eller over vandbad. Omrør jævnligt. Når chokoladen er smeltet, tages den af varmen, og den sidste 1/3 tilsættes og der røres rundt til alt er smeltet.
Dyp halvdelen af pebernødderne i den smeltede hvide chokolade, og sæt dem til tørre på et stykke bagepapir.
Gentag samme proces med den mørke chokolade.
Når alt chokolade er størknet, kan pebernødderne pakkes i kagedåser.