Opskrift på sirupskage med smørcremeEn sirupslagkage fyld med blød smørcreme er en skøn julekage eller adventskage. Den tager lidt tid at lave, men det er det hele værd når kagen kommer på bordet. Du kan med fordel lave den dagen før, den har godt af at stå og trække til dagen efter.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 1 timet15 minuttermin
Nedkøling og samling 1 timet20 minuttermin
Samlet tid 2 timert45 minuttermin
Antal 14personer
Ingredienser
Sirupskage
250gmørk sirup
250gsukker
250gsmør
500ghvedemel
2tsknatron
2tskstødt kanel
2tskstødte nelliker
1tskstødt ingefær
1tskstødt kardemomme
3dlvand, koldt
2æg
Fyld
250gflormelis
250gsmør, blødt
1vaniljestang
2dlabrikosmarmelade
Chokoladeganache
1dlpiskefløde
100gmørk chokolade
20gmandler
Sådan gør du
Kagebunde
Tænd ovnen op 170 grader almindelig ovn.
Opvarm sirup, smør og sukker i en gryde under omrøring. Fortsæt til sukkeret og smør er smeltet, og du har en jævn masse.
Bland hvedemel, natron og alle krydderierne sammen, og rør det herefter i sirup/smør/sukker-blandingen.
Rør nu koldt vand i lidt af gangen, og rør til sidst to æg i dejen.
Smør en springform på 26 cm i diameter og drys den med mel. Hæld herefter dejen i springformen.
Bag kagen ved 170 grader i 60-75 minutter eller til kagen er gennembagt når du stikker en nål eller gaffel i midten af den.
Lad kagen køle helt ned på en bagerist inden den skal samles. Lad den stå i formen en halv times tid inden du tager den ud, så du undgår at den går i stykker.
Samling
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland lidt af flormelissen med vaniljekornene og pisk herefter vanilje og smør rigtig godt.
Tilsæt flormelis lidt af gangen, og pisk godt til du har en glat og luftig smørcreme.
Flæk kagen på midten, og smør nederste bund med abrikosmarmelade.
Smør smørcremen ovenpå marmeladen, og læg derefter toppen af kagen på.
Chokoladeganache
Hak chokoladen groft.
Opvarm fløden i en gryde over middel varme. Når den er varm, tages den af blusset, den skal ikke helt op og koge, men næsten.
Tilsæt den hakkede chokolade til den varme fløde, og rør rundt til den er smeltet og du har en jævn og blank ganache.
Lad den stå 5 minutter så den ikke er alt for varm, og hæld så den lune ganache over kagen. Pynt med hakkede mandler.
Server kagen straks når ganachen har sat sig, eller opbevar den på køl til servering.