Opskrift på kanelsmåkagerSprøde og krydrede småkager med god smag af kanel, ingefær og nelliker. De er skønne til jul, men også resten af året. Server dem på småkagefadet til juleaften eller med en god kop kaffe eller te til julekalender i TV.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 50 minuttermin
Køleskab 2 timert
Samlet tid 3 timert5 minuttermin
Antal 40stk
Ingredienser
170gsmør, blødt
170gsukker
50gbrun farin
100gmørk sirup
1æg
1/2tsksalt
2tsknatron
2tskkanel
1tskingefær
1/2tsknelliker
280ghvedemel
1dlsukker, - Til at trille dejen i til sidst
2spskkanel, - Til at trille dejen i til sidst
Sådan gør du
Tag smør ud af køleskabet i god tid, så det er blødt.
Pisk smør, sukker og brun farin godt sammen. Tilsæt herefter sirup og æg og pisk sammen.
Tilsæt salt, natron og krydderier og pisk dejen til en ensartet masse.
Tilsæt til sidst melet og rør til en jævn dej. Den skal være meget klistret.
Sæt dejen til køleskabet i 2 timer så den bliver nemmere at forme. Hvis du har travlt kan du springe det over, og bruge et par skeer til at forme dejen med.
Tænd ovnen på 175 grader.
Tril kugler af dejen på cirka 20 gram hver. Tril alle kuglerne i sukker blandet med kanel, og sæt dem på en bageplade med god plads i mellem, da de flyder meget ud i ovnen.
Bag småkagerne i cirka12-14 minutter midt i ovnen. Når de er flydt ud og er blevet gyldne er de færdige.
Tag dem ud og lad dem køle af i 5 minutter på bagepladen inden de flyttes til en bagerist og køler helt af. Opbevar de afkølede småkager i lufttætte kagedåser.