Opskrift på frikadeller med kartoffelsalatDen klassiske danske frokostret frikadeller med kartoffelsalat. Det er skøn sommermad til picnicturen eller som en let aftensmad på en varm sommerdag. Du kan servere frikadellerne lune eller kolde, begge dele er super lækkert.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 50 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 4personer
Ingredienser
Frikadeller
500ghakket svinekød
1løg
1dlhavregryn
2æg
1dlmælk
¼tskstødt allehånde
1,5tsksalt
Peber
smør, til stegning
olivenolie, til stegning
Kold kartoffelsalat
1kgkartofler
2dlpurløg
1skalotteløg
Dressing til kartoffelsalat
1dlmayonnaise
1dlcreme fraiche
1tskcitronsaft
1tskhvidvinseddike
2tsksød fransk sennep
1tsksukker
1tsksalt
Peber
Sådan gør du
Frikadeller
Løgene pilles, og rives groft på et rivejern.
Kom derefter svinekød, de revne løg, havregryn, æg, mælk samt salt, peber og allehånde i en stor skål og rør det grundigt sammen til det bliver en sammenhængende fars.
På en pande varmes smør og olie op. Form derefter frikadeller ud af farsen og steg dem på panden i 10 - 12 minutter ved middel varme. Frikadellerne vendes efter ca. 6 minutter. - Frikadellerne skal have en god stegeskorpe dog uden at være brændte.
De færdige frikadeller kommes i et fad. Kom folie over og hold dem varme til de skal serveres, eller kom dem på køl.
Kartoffelsalat
Det er en god ide at koge kartoflerne på forhånd, dette kan med fordel gøres dagen i forvejen. så kan man lave kartoffelsalaten færdig imens man steger frikadellerne.
Kog kartoflerne i velsaltet vand til de er møre dog uden at være udkogte. Det plejer at tage imellem 15 - 20 minutter hjemme hos mig.
Purløg skylles og hakkes/skæres fint. Skalotteløget pilles og hakkes fint.
Alle ingredienserne til dressingen kommes i en skål og røres grundigt sammen. Smag den til med ekstra salt og peber.
Når kartoflerne er kogte køles de helt ned og pilles. De skæres i mundrette bidder og kommes derefter op i en stor skål sammen med dressing, purløg samt skalotteløg. Vend det hele godt rundt og stil kartoffelsalaten på køl til det er spisetid.