Opskrift på andelår i ovnAndelår kan du servere hele året rundt, men mange spiser det til Mortensaften eller jul. Det er en billig udskæring af and, og ofte det børnene foretrækker at spise. Du kan servere andelår med traditionelt tilbehør som rødkål, brunede kartofler og sovs eller med en sprød kålsalat.
Smørret smeltes. Derefter smøres andelårene ind i smeltet smør og krydres med salt, peber samt tørret rosmarin.
Find 10 fed hvidløg frem og giv dem et let tryk med en kniv så skallen revner. Kom dem i et ildfast fad sammen med andelårene, kanelstænger samt appelsinsaft.
Fadet kommes nu i den forvarmede ovn og tilberede ved 160 grader i ca. 90 minutter, eller til kernetemperaturen inde ved benene er 75 grader.- Husk at øse saften fra fadet over lårene et par gange i løbet af tilberedningen.
Til sidst af tilberedningen tændes der for grillfunktionen / 270 grader i ovnen og andelårene brunes indtil de er gyldne og sprøde.
Når andelårene er færdige tages de ud af ovnen og skal nu trække utildækket i 5 - 10 minutter inden de serveres. - Brug skyen fra fadet til sovs, eller server den som en lækker skysauce til andelårene.