Start med at varme sous vide badet op til 65 grader.
Kom hamburgerryggen i en vakuumpose, vakuumer og forsejl posen.
Nu skal hamburgerryggen have 6 - 7 timer ved 65 grader.
Forbered glaseringen ved at blande brun farin, dijon sennep samt rasp i en lille skål. Bland det grundigt sammen og stil det til siden.
Når hamburgerryggen er færdig tages den ud af posen og tørres af med køkken rulle. Kom den i et ildfast fad og fordel glaseringen ud over. Kom den i en forvarmet ovn (220 grader ) eller under grill i 5 til 10 minutter eller til glaseringen bobler op og begynder at smelte.
Tag hamburgerryggen ud, skær den i skiver og server den med det samme, sammen med dit favorit tilbehør.