Hjemmebagte luftige brød til hotdogs og grillpølser
Samlet tid 2 timert45 minuttermin
Antal 16pølsebrød
Ingredienser
50ggær
325gvand
75gA38
60gsukker
10gsalt
700ghvedemel
75golie
Sådan gør du
Rør gæren ud i vandet og bland herefter A38 i. Tilsæt salt, sukker og hvedemel og rør dejen sammen på røremaskine. Ælt dejen på lav hastighed i 20 minutter. Tilsæt olien og ælt på lav hastighed indtil olien er arbejdet ind i dejen. Skru op og ælt 5 minutter hurtigt til sidst.
Lad dejen hvile ved stuetemperatur i 20 minutter - dæk dejen over med husholdningsfilm.
Tryk dejen lidt flad, fold enderne ind til midten. Fold/rul herefter fra den lange side, så du får en aflang pølse. Dejen rulles til pølsen er ensartet, og så skal den igen hvile i 20 minutter under husholdningsfilm.
Efter 20 minutter kommes mel på bordet, og dejen rulles ud til et rektangel med en kagerulle. Den skal være 10-12 mm tyk og 15-16 cm bred. Hvis dit køkkenbord ikke er så stort, kan du med fordel dele dejen i 2 inden du ruller den ud. Lad herefter dejen hvile i 5 minutter på bordet, og hak (eller skær) herefter dejen ud med en metalspatel i stykker på ca. 3,5 cm i bredden.
Fordel pølsebrødene på 2 bageplader, dæk dem med husholdningsfilm og lad dem hæve til dobbelt størrelse - ca 45 minutter.
Bag herefter brødene i ovnen 8 minutter ved 230 grader.
Lad brødene køle af på en rist inden de spises som hotdogs eller tilbehør til grillpølser.