Opskrift på kartoffelfondant / Fondantkartofler / Pommes fondantPommes Fondant er lækre kartofler, der først er stegt på panden, og færdigtilberedt til i hønsefond i ovnen. De kan skæres ud i firkanter eller runde former som her i opskriften. Server dem til nytår eller en anden festlig lejlighed til et godt stykke oksekød.
Skær kartoflerne i cylinderform ca. 5 cm i diameter og 4 cm høje. Det er selvfølgelig med at få så mange fondanter som man kan, der er ingen grund til at spilde en masse. Alternativt kan du skære fondant kartofler firkantede, men det giver mere spild.
Kom fondanterne i koldt vand i ca. 5 minutter for at fjerne overskydende stivelse. Tag dem op og tør dem grundigt i køkkenrulle eller et viskestykke.
Varm en pande med olien, og steg fondanterne ved middelvarme i 6 -7 minutter på den pæneste af de flade sider til de har fået en lækker gylden og sprød overflade. Krydder dem med salt og peber undervejs.
Hæld olien fra panden og tilsæt smørret, grofthakkede hvidløg, timian samt rosmarin. Vend fondanterne og steg dem videre ved middel varme i 2-3 minutter. Tag en ske og kom smør og krydderurter over fondanterne, gentag et par gange.
Hæld hønsefonden på panden og kom dem i ovnen i ca. 25 - 30 minutter eller til fondanterne er møre. Tilsæt evt. mere fond undervejs. så de ikke tørrer ud. Hvis man ikke har en pande der kan tåle at komme i ovnen, så kan man komme det hele i et ildfast fad inden det skal i ovnen.
Når fondanterne er møre er de færdige. Server dem rygende varme og hæld evt. noget af det tilbageblivende smør og fond over.