Opskrift på lakseside på grillEn grillet lakseside er fantastisk sommermad for hele familien. Vi elsker at servere grillet laks her om sommeren, og sammen med nye kartofler, hollandaise og grønne asparges, så er man i himlen. Det er nemt at forberede, og kan laves på maksimalt en halv time.
Grillen forvarmes til 200 grader sat op til indirekte varme.
Laksen forberedes. Trim kanterne og skær fedt væk. Gå den efter for ben og træk dem ud hvis du finder nogen.
Derefter krydres laksesiden med salt og peber. Fordel derefter skiver af citron, krydderurter samt smør ud over laksen som på billedet.
Nu skal laksen på grillen. Rens og smør grillristen op med olie inden laksen kommes på. Placer laksen over indirekte varme og giv den 20 minutter ved 200 grader med låget på.
Når der er gået 20 minutter kan man lige tjekke med en gaffel i den tykke ende af laksen om den er helt tilberedt. Når laksen er tilberedt tages den forsigtigt af grillen og placeres på et skærebræt. Lad den trække i et par minutter inden den serveres.
Laksen kan serveres med nye kartofler, hollandaise og grønne asparges eller dit favorittilbehør.