Opskrift på hjemmelavede kammerjunkereDer er ikke noget bedre her om sommeren end hjemmelavet koldskål, selvfølgelig med sprøde og søde hjemmebagte kammerjunkere. De er heldigvis både nemme og hurtige at lave, og smager meget bedre end dem man kan købe.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 30 minuttermin
Antal 50stk
Ingredienser
125ghvedemel
60gsmør, koldt
40gsukker
1tskbagepulver
1tskvaniljepasta
1æg
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Smulder smørret i hvedemelet. Du kan gøre det i hænderne eller på maskine. Jeg gør det altid i en minihakker eller foodprocessor, det er nemt og hurtigt.
Tilsæt herefter sukker, bagepulver og vanilje og bland godt sammen.
Saml hurtigt dejen med ægget. Dejen skal ikke æltes!
Hvis dejen er meget blød, kan den med fordel lægges i køleskabet inden kammerjunkerne formes, men hvis du kan arbejde med dejen som den er, behøves det ikke.
Del dejen i to, og tril hver del til en lang pølse på et meldrysset bord. Skær hver pølse ud i cirka 25 stykker, og tril stykkerne til runde kugler.
Sæt kammerjunkerne på en bageplade beklædt med bagepapir med lidt plads i mellem dem. Giv kammerjunkerne et let tryk, så de bliver lidt flade.
Bag kammerjunkerne første gang i 8 minutter ved 200 grader varmluft.
Tag kammerjunkerne ud, og skru ovnen ned til 160 grader varmluft.
Lad de bagte kammerjunkere køle lidt af. Når du kan røre ved dem, deles de på midten med en savtakket kniv. Herefter lægges de tilbage på bagepladen med skærefladen op.
Bag kammerjunkerne anden gang i 10-15 minutter ved 160 grader varmluft til de er sprøde og gyldne.
Lad de færdige kammerjunkere køle helt ned på en rist inden de pakkes i en kagedåse.