Opskrift på laksespyd på grillVi elsker grillspyd med fisk eller i det hele taget fisk på grillen. Grillet laks er en af vores favoritter. Når man laver grillspyd med laks, får man masser af god smag, hurtig og nem tilberedning, og en ret som hele familien elsker at spise herhjemme. Server med grillede grøntsager, majskolber eller dit favorittilbehør.
Hvis du bruger træspyd, lægges de i et fad med koldt vand i cirka 30 minutter inden spyddene laves. Det gør man så de bedre kan modstå varmen på grillen.
Bland alle ingredienser til marinaden sammen.
Skær laksen ud i firkanter på cirka 3x3 cm alt efter størrelsen på dit stykke laks.
Skær peberfrugterne ud i cirka samme størrelse tern.
Skær citronen i tynde skiver.
Nu skal spyddene samles. Brug to træspyd til hver, så er de nemmere at vende på grillen. Sæt laksetern på spyddene med citronskiver og peberfrugt i mellem.
Pensel spyddene med marinaden, og læg dem på en varm grill ved direkte varme.
Grill laksespyddene i cirka 10-15 minutter alt efter størrelse, og vend dem flere gange undervejs. Pensel eventuelt med ekstra marinade når du vender dem.
Server de færdige laksespyd med grillede grønne asparges, kartoffelsalat, grøn salat eller dit favorittilbehør.