Opskrift på majs på grillNem opskrift på lækre og saftige grillede majskolber. Det er det perfekte tilbehør til din næste grillaften - tilbehør til grillmad behøver hverken være omfattende eller svært at lave, majs på grill er både nemt, billigt, sundt og hurtigt tilbehør.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Samlet tid 35 minuttermin
Antal 4personer
Ingredienser
4majskolber, med skal
2tsksalt
Peber, efter smag
4spsksmør
Sådan gør du
Grillen forvarmes til 250 grader sat op til direkte varme.Jeg plejer bare at komme majskolberne direkte på grillen, men man kan også komme majskolberne med skal på i koldt vand i 15 minutter inden de kommes på grillen. Det gør det lidt nemme at undgå at der går ild i skallen undervejs. Det er en smagssag og ændrer ikke på det endelige resultat.
Majskolberne kommes på grillen over den direkte varme, her grilles de nu i ca. 20 minutter, de vendes flere gange undervejs, så de bliver jævnt tilberedt. Det er meningen at de yderste blade skal blive sorte og forkullede.
Når majskolberne er færdige fjernes bladene, eller trækkes tilbage og majskolben er nu klar til at spise, man kan også vælge at komme dem lidt på grillen, så de får lidt farve på selve majskernerne.
Server majskolberne med salt, peber og masser af smør.