Opskrift på Mexicansk burgerNem opskrift på den bedste hjemmelavede burger med guacamole, salsa og en saftig og smagfuld bøf. Det er en skøn variation af den klassiske burger, og den passer perfekt til en mexi-aften med hele familien.
Tacokrydderi og hakket oksekød blandes grundigt sammen med hånden eller i en røremaskine.
Del herefter kødet i portioner á 100 g.
Find en skærebræt frem og "mas" nu kødet ud til bøffer. De skal være større end burgerbollen i diameter, fordi de skrumper en del under tilberedningen.
Hvis bøfferne sidder fast på skærebrættet køres kniven ind under i en bevægelse, så bøffen løsnes.
Når bøfferne er formet kommes de på en tallerken med bagepapir eller mellemlægspapir imellem, så de ikke hænger sammen.
Bøfferne er nu klar til at komme på grillen. De krydres med salt og peber. Tilbered dem herefter over direkte varme i 3-5 minutter på hver side. Der kan kommes ost på når bøffen vendes.Bøfferne kan også steges på en pande eller grillpande i stedet for på grillen.
Overfør de færdiggrillede burgerbøffer til en tallerken, så de er klar til at komme i den bedste Mexi-Burger i verden.
Byg din burger med brioche burgerbolle, salat, bøf med cheddar, skiver af rødløg og en god klat guacamole og salsa.