Nem opskrift på klassisk tunmousse uden smør til forret eller som en del af en påskefrokost eller frokostanretning. Pyntes med rejer og grønt efter eget valg, og spises med et godt brød og dressing.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 5 minuttermin
Køleskab 2 timert
Samlet tid 2 timert15 minuttermin
Antal 4personer
Udstyr
Kageringe 10 cm
Kageplast
Ingredienser
2dstun i vand
½stkløg
½dlmayonnaise
½dlcreme fraiche
1tsksalt
Peber, efter smag
2bladehusblas
½dlcitronsaft
1bdtfrisk dild
120grejer, til pynt
Sådan gør du
Dræn tunen for vand, og kom den op i en foodprocessor eller minihakker.
Tilsæt løg, mayonnaise, creme fraiche, salt og peber og kør foodprocessoren til massen er jævn og helt findelt.
Læs husblas i blød i en skål med koldt vand i 5-10 minutter.
Opvarm citronsaften i en gryde. Vrid husblassen for vand, og smelt så husblassen i den varme citronsaft.
Bland herefter citronsaften med smeltet husblas i tunmassen og rør den godt sammen. Smag moussen til med ekstra salt, peber og citron.
Sæt kageringe på en tallerken med bagepapir, og kom kageplast langs siderne, så du undgår at moussen sætter sig fast. Fordel moussen i kageringene (brug det halve antal af portioner du skal lave), og sæt så moussen på køl i mindst 2 timer.
Når moussen har sat sig, fjernes kagering og plast.
Hak dilden fint, og tryk den fast på siderne af moussecirklerne. Skær hver cirkel i 2 dele, og anret hver halve tunmousse med lidt rejer og dild på toppen.