Opskrift på nem wokret med lynstegt oksekød, peberfrugt og æggenudler og masser af god smag. Der er både nem og hurtig aftensmad, som hele familien elsker.
Bring vand i kog i en stor gryde til at koge nudlerne.
Kog nudlerne efter anvisningerne på posen. Hæld dem op i et dørslag,
I en anden stor gryde eller wok varmes 2 spsk. olie op til høj varme. Kom ingefær, hvidløg samt chili i i og svits det et minuts tid.
Derefter kommes strimlerne af oksekød i. Lynsteg strimlerne af kød i 2 - 3 minutter, eller til de er blevet brunet af.
Kom derefter soyasauce, oystersauce, hoysinsauce samt sweet chilisauce i. Vend det hele rundt og hæld det op i en skål.
Tør wokken/gryden af. Kom 2 spsk. olie i og varm det igen op til høj varme. Kom peberfrugt samt bladselleri i og svits det i 2-3 minutter ved høj varme. Kom oksekødet samt saucen og nudler i wokken/gryden og vend det hele grundigt rundt.
Når det er varmet igennem er retten klar til servering.