Nem opskrift på luftige walesboller af vandbakkelsesdej med fyld af flødeskum og syltetøj. De er lækre som fastelavnsboller eller til eftermiddagskaffen.
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 30 minuttermin
Fyldning 15 minuttermin
Samlet tid 1 timet
Antal 12stk
Ingredienser
Vandbakkelser:
2dlvand
125gsmør
125ghvedemel
5æg
Fyld:
5dlpiskefløde
2spskvaniljesukker
2dlsolbærmarmelade
Sådan gør du
Vandbakkelser:
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
Kog vand og smør op i en gryde.
Når væsken koger tilsættes alt melet på en gang. Rør kraftigt med en grydeske. Rør rundt over lav varme til dejen samler sig, bliver blank og slipper skålen. Så skal den af varmen med det samme.
Lad dejen køle lidt af. Slå i mens 5 æg ud i en skål og pisk dem sammen.
Kom dejen i en røremaskine med piskeris eller brug en elpisker. Tilsæt hvad der svarer til 1 æg af gangen, og pisk dejen godt efter hvert æg. Til sidst skal massen være ret klistret men stadig jævn og glat.
Sæt 12 vandbakkelser på en bageplade med bagepapir. Det gøres nemmest med to skeer. Det behøver ikke at være så pænt, bare de er nogenlunde lige store. Du kan også komme dejen i en sprøjtepose og sprøjte dine vandbakkelser på bagepladen.
Bag vandbakkelserne i 30-35 minutter i midten af ovnen. Undgå at åbne ovnen de første 30 minutter. Når tiden er gået og de er godt gyldne, tager du en af vandbakkelserne ud, og ser om den falder sammen. Falder den sammen, skal bagetiden forlænges. Falder den ikke sammen, kan du tage resten ud af ovnen.
Sæt dem over på en rist, så de kan køle af mens du forbereder fyldet.
Fyld:
Pisk fløden til skum sammen med vaniljesukker.
Skær vandbakkelserne over med en kniv, og kom fyldet på bunden. Jeg kan bedst lide at komme flødeskummen i en sprøjtepose og sprøjte den rundt langs kanten på bunden. I midten kommer jeg marmeladen. Men du kan selv bestemme rækkefølgen.
Når der er flødeskum og syltetøj på bunden, lægges låget på, og walesbollerne er klar til servering.