Opskrift på spinatroulade med tunmousse og rejer som forret, til brunch eller frokost.
Forb. tid 10 minuttermin
Tilb. tid 20 minuttermin
Køleskab 2 timert
Samlet tid 2 timert30 minuttermin
Antal 6personer
Ingredienser
Spinatbund:
450gspinat, hakket, optøet fra frost
4stkæg
½dlmælk
1tsksalt
Peber
1stkcitron, skallen herfra, saften bruges i fyldet
Tunmousse:
2dstun i vand
160gsmør, blødt
1dlcreme fraiche
1stkcitron, saften
1bdtfrisk dild
1tsksalt
Peber
Pynt:
1spskmayonnaise
½stkcitron
150grejer
frisk dild
Sådan gør du
Spinatbund:
Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
Kom den optøede spinat i en si, og pres vandet godt ud af den inden den kommes i dejen.
Del æggene i blommer og hvider.
Bland æggeblommer, mælk, afdryppet spinat, revet citronskal, salt og peber sammen.
Pisk æggehviderne meget stive. Bland ⅓ i spinatblandingen, og vend derefter forsigtigt resten af de stiftpiskede æggehvider i, undgå at slå for meget af luften ud af dejen undervejs.
Fordel dejen på en bageplade på 40×30 cm beklædt med bagepapir. Den skal være cirka ½ cm tyk.
Bag bunden ved 200 grader i 15-20 minutter eller til den er fast og let gylden.
Lad den køle af 5 minutter inden bagepapiret fjernes fra bunden så den kan køle helt af.
Tunmousse:
Tag smørret ud af køleskabet i god tid, det skal være blødt når du skal lave tunmoussen.
Dræn tunen for vand, og bland den i en skål med blødt smør, creme fraiche, citronsaft og hakket dild. Smag tunmoussen til med salt og peber.
Samling:
Smør tunmoussen på den afkølede spinatbund. Lad 4-5 cm være fri på en af de korte sider.
Rul rouladen fra modsatte side af den fri kant. Sæt rouladen på samlingen og pak den ind i husholdningsfilm. Sæt rouladen i køleskabet i 2 timer så tunmoussen kan sætte sig.
Pyntning:
Pak rouladen ud, og sæt den på det fad den skal serveres.
Smør en stribe mayonnaise på langs af rouladens top, og læg rejerne oven på. Pynt til sidst med citronskiver og dild. Nu er rouladen klar til servering.