Opskrift på grydebrød med surdej. Lækkert og saftigt brød bagt i en støbejernsgryde i ovnen!
Forb. tid 15 minuttermin
Tilb. tid 7 timert15 minuttermin
Samlet tid 7 timert30 minuttermin
Antal 1brød
Ingredienser
550gHvedemel, Gerne med højt proteinindhold
295gLunkent Vand
220gRugsurdej
13gSalt
Sådan gør du
Bland salt og mel godt sammen i skålen til røremaskinen. Tilsæt vand og surdej og ælt nu dejen ved mellem hastighed i 10 - 15 min.
Hvis man er i tvivl om hvornår dejen er æltet tilstrækkeligt, kan man med fordel lave en glutentest. Gør dine fingre godt våde, tage en klump dej op og stræk den så meget at den bliver helt tynd og næsten gennemsigtig. Hvis man kan det uden at den brister, så er dejen klar. Hvis ikke, skal dejen æltes mere.
Når dejen er klar, dækkes skålen til med et fugtigt klæde eller husholdningsfilm. Dejen skal nu hæve ved stuetemperatur i 3 - 4 timer eller til den er vokset til dobbelt størrelse.
Når dejen er klar kommes godt med mel på et bord. Hæld dejen ud på bordet og stræk den godt igennem. Tryk dejen ud og fold den nu ind mod midten, sådan at den bliver godt spændt op, slut af med at vende den om og form den med hænderne til en pæn kugle.
Find en hævekurv frem og drys den med mel. Placer dejen med bunden i vejret i kurven og dæk den til med et klæde. Lad dejen hæve i kurven i ca. 3 timer.
Forvarm ovnen til 250 grader på varmluft med undervarme. Lad ovnen varme op i ca. en time før du skal bage. Når der er gået en halv time kommes støbejernsgryden i ovnen for at varme med op.
Når ovnen og gryden er helt varm, tages gryden ud og låget tages af. Tag hævekurven og vend dejen ud i den varme gryde, snit brødet i det ønskede mønster før låget kommes på igen.
Placer nu gryden med låg midt i ovnen, skru ned på 230 grader, og bag brødet med låg på i ca. 25 min. Efter 25 minutter tages låget af og brødet bages yderligere 10 - 15 min. eller til det er blevet gyldent og lækkert.
Når brødet er klart, vendes det ud på en rist og køles helt af inden det serveres.